Når man kommer som praktikant til en ny organisation, sker der en socialiseringsproces, hvor man gradvist lærer mere og mere og dermed bliver et mere og mere integreret medlem af organisationen og den professionelle kultur. Her beskriver vi:
- Hvad socialisering er.
- Faserne i socialiseringsprocessen.
- Hvordan journaliststuderende er udsat for en dobbelt professionel socialisering.
Socialisering - hvad er det?
Socialisering kan defineres som “den proces, hvor individet bliver et kompetent medlem af samfundet, hvor man internaliserer normerne, rolleforventningerne og de værdier, som hersker i samfundet; kort sagt at individet bliver kulturelt kompetent” (Baquedano-López 2001).
Socialisering ind i den professionelle kultur i medieorganisationen har som formål, at praktikanten lærer at tænke, handle og tale på måder, som er er hensigtsmæssige for organisationen og dermed bliver et kulturelt kompetent medlem af den professionelle kultur og et fuldt integreret medlem af organisationen.
Praktikanten skal både tilegne sig praksisrelaterede kompetencer, fx at skabe en god ide, få fat i kilder, præsentere en historieide på en overbevisende måde, og tilegne sig det komplekse sæt af værdier, som ligger til grund for disse kompetencer og dermed udvikle en professionel identitet som journalist.
Socialisering sker, når praktikanten deltager i praksis – via interaktionen med de andre organisationsmedlemmer. I begyndelsen oplever praktikanten mange guidede handlinger, fx skal vedkommende følge instruktioner, anvisninger og påbud fra erfarne journalister. Senere i processen kan praktikanten klare flere og flere opgaver selv og kan arbejder mere uafhængigt og selvstændigt.
Medieorganisationen er et praksisfællesskab (Lave & Wenger 1991), og praktikanter socialiseres og tilegner sig den nødvendige viden, forståelse og kompetencer via deres faktiske deltagelse i den konkrete praksis.
Socialiseringens faser
Man kan opregne fire faser i praktikantens socialiseringsproces:
Socialisering kan defineres som “den proces, hvor individet bliver et kompetent medlem af samfundet, hvor man internaliserer normerne, rolleforventningerne og de værdier, som hersker i samfundet; kort sagt at individet bliver kulturelt kompetent” (Baquedano-López 2001).
Socialisering ind i den professionelle kultur i medieorganisationen har som formål, at praktikanten lærer at tænke, handle og tale på måder, som er er hensigtsmæssige for organisationen og dermed bliver et kulturelt kompetent medlem af den professionelle kultur og et fuldt integreret medlem af organisationen.
Praktikanten skal både tilegne sig praksisrelaterede kompetencer, fx at skabe en god ide, få fat i kilder, præsentere en historieide på en overbevisende måde, og tilegne sig det komplekse sæt af værdier, som ligger til grund for disse kompetencer og dermed udvikle en professionel identitet som journalist.
Socialisering sker, når praktikanten deltager i praksis – via interaktionen med de andre organisationsmedlemmer. I begyndelsen oplever praktikanten mange guidede handlinger, fx skal vedkommende følge instruktioner, anvisninger og påbud fra erfarne journalister. Senere i processen kan praktikanten klare flere og flere opgaver selv og kan arbejder mere uafhængigt og selvstændigt.
Medieorganisationen er et praksisfællesskab (Lave & Wenger 1991), og praktikanter socialiseres og tilegner sig den nødvendige viden, forståelse og kompetencer via deres faktiske deltagelse i den konkrete praksis.
Socialiseringens faser
Man kan opregne fire faser i praktikantens socialiseringsproces:
- Pre-encounter phase: Før man ansættes som praktikant
- Encounter phase: Det første møde med organisationen og den første tid her
- Adaption phase: Praktikanten bliver et mere erfarent og kompetent medlem af organisationen
- Leaving the organisation: Praktikanten forlader organisationen
Du kan læse meget mere om socialiseringens faser i bogen Journalist i praktik.
Praktikantens ophold i medieorganisationen kan beskrives som en servicerejse, hvor der findes en række vigtige touchpoints:
(Gravengaard og Rimestad 2015)
Klik på figuren for at forstørre den.
De vigtigste touchpoints i praktikforløbet, og hvordan man som medieorganisation tilrettelægger forløbet mest hensigtsmæssigt, ser vi også nærmere på, når vi beskriver praktikperiodens enkelte faser.
Dobbelt professionel socialisering
Faktisk oplever journaliststuderende en dobbelt professionel socialisering:
Dobbelt professionel socialisering
Faktisk oplever journaliststuderende en dobbelt professionel socialisering:
Først sker der en socialiseringsproces på uddannelsesinstitutionen, men efter at være blevet en del af denne organisation og organisationskultur, begynder en ny socialiseringsproces i forbindelse med praktikforløbet og praktikstedet.
Efter at praktikken er slut, vender den studerende tilbage til uddannelsen, og efter endt uddannelse tager en socialiseringsproces i forhold til en fremtidig arbejdsplads sin begyndelse.
Processen gentager sig, men i forskellige organisationer, professionelle kulturer og læringsmiljøer.
Vi har illustreret processen i figuren nedenfor, og du kan læse meget mere om den i Journalist i praktik.
(Gravengaard og Rimestad 2015)
Klik på figuren for at forstørre den.
